e-Learning og højere uddannelse

Dette synspunkt blev afløst sidst i det 20. århundrede af ideen om ”centres of excellence”, som er meget specialiserede, men ganske indskrænket i deres måde at gribe lærdom an på. Ideen om civilisation udartede sig til teknobureaukrati. Denne tendens er yderligere blevet forstærket af markedsmodellen af et universitet, hvor områder med menneskelig efterforskning, som tjener penge, bliver favoriseret. Også korporative universiteter bliver støttet, specielt når nye e-learning- og mobil læring modeller kan anvendes.

Der er nu et behov for en fælles europæisk virtuel uddannelse og et fælles europæisk gradsystem. Indholdet af en serviceport for et europæisk virtuelt universitet ville være en portal til netbaserede eller netstøttede kurser og programmer, som søger information, samarbejde og udveksling, fællesnævnere, ejerskab og endossementbetegnelser. Kvalitetsproblemer inkluderer gennemsigtighed, udgangspunkter, metadata struktur, bruger- og ligemandsmønstring, at dele modeller og bedste praksis, et delesystem og redskab beskrivelse, såvel som brugererfaringer.

Indtil videre er den virtuelle uddannelse i Europa primært foregået på et nationalt niveau, og der er endnu ikke meget tværnationalt samarbejde. Nationale konsortium med ekspertisecentre er blevet dannet i mange lande (Frankrig, Nederlandene, Finland etc.), mens at der også eksisterer nogle enkelte e-universiteter og projektbaserede nationale initiativer. Også offentlige-private fællesskaber udvikles, og der er nye udbydere af indhold fra kilder forbundet med den korporative- og medie verdenen. Problemer som kvalitetssikring og anerkendelse såvel som internationale strategiske alliancer diskuteres i vid udstrækning.

I Finland er der i de senere år sket følgende fremskridt indenfor indførelse af e-learning i den højere uddannelse:

• Ledelsesændringer: tidligere gav universitetets ledelse ordrer til institutter og fakulteter om at gøre fremskridt i at anvende e-learning i deres arbejde. Løsningen var da en yderligere træning af lærerstaben. Nu er der strategiske servicer, som gør det muligt for universiteter at involvere afdelingsniveauet. Denne indfaldsvinkel på mellemniveau involverer institutters- og fakulteters virkende ledere.
• Tendensen er at fremme samarbejde mellem de bedste forsknings- og undervisningsuniversiteter, således at materiale af høj kvalitet er til rådighed for alle. På nuværende tidspunkt er en europæisk læreportal imellem universiteter ved at blive opbygget.
• Fælles støttestrukturer og kreditsystemer er ved at blive udviklet mellem udvalgte europæiske universiteter, hvilket ville garantere bevægelighed og operative infrastrukturer. Studerende fra et hvilket som helst af de deltagende universiteter ville kunne deltage i forskningsbaseret uddannelse. Der bliver også udviklet søgemaskiner til kurserne.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet på ”e-Learning Conference 2005: Towards a Learning Society 2005”.

A full text of this article is available in PDF format at http://www.elearningeuropa.info/files/media/media11006.pdf