constructivism
Artikler
ConnectLearning – et svar på de nye udfordringer?
28 February 2010
De seneste rapporter synes at forkynde en ny indlæringsverden, hvor de studerende er forbundet gennem teknologi og internettet. Den stigende indflydelse, som World Wide Web besidder har ført til tempofyldte videncyklusser og New Millenium Learners, som formodes at have forskellig stilk, når det gælder læring. I denne artikel nærmer vi os ikke nutidens ungdom som en slags rumvæsener, der lærer på en fuldstændig anderledes måde: De inkorporerer bare nye måder at få adgang til information på og nye former for socialt liv, og derfor også en ny tilgang til læreprocessen.
Selv om vi er enige om, at læringsscenarier er ved at ændre form og indre organisation ved hjælp af teknologier, er det tvivlsomt, om et nyt koncept for læring er ved at opstå. Denne artikel er således et forsøg på at analysere, om de utvivlsomt nye sociale udfordringer stimulerer efterspørgslen efter en ny form for læring, og om de eksisterende teorier stadig er gældende for nutidens lærerealiteter. Derfor giver vi et overblik over sociale forandringer, analyserer e-learning 2.0-konceptet og skitserer hvorledes eksisterende teoretiske indfaldsvinkler fanger virkeligheden for læring. Vi har lagt særlig vægt på at analysere nye scenariers natur, som f.eks. en speciel type netbaseret læring (ConnectLearning), baseret på konnektivisme og konstruktivisme og indfaldsvinkler baseret på situeret læring.
Vi konkluderer, at ændringen skal finde sted i læringsscenarierne, idet det krævede teoretiske fundament har været på plads og under diskussion i de sidste to årtier. Netbaseret læring drejer sig ikke om et nyt paradigme eller en grundlæggende ny model for læring, men beskriver snarere, hvordan et samlet koncept (baseret på innoverende ideer og byggeklodser af eksisterende læringsteorier) kan bidrage til at opfylde kravet for ”nye” læringsscenarier, som er selvorganiserede, elevorienterede, situationsbestemte, følelsesmæssige, sociale og kommunikerende.
Vi konkluderer, at ændringen skal finde sted i læringsscenarierne, idet det krævede teoretiske fundament har været på plads og under diskussion i de sidste to årtier. Netbaseret læring drejer sig ikke om et nyt paradigme eller en grundlæggende ny model for læring, men beskriver snarere, hvordan et samlet koncept (baseret på innoverende ideer og byggeklodser af eksisterende læringsteorier) kan bidrage til at opfylde kravet for ”nye” læringsscenarier, som er selvorganiserede, elevorienterede, situationsbestemte, følelsesmæssige, sociale og kommunikerende.
Artikler
Blandet læring indenfor videnskab og teknologi. Et samarbejde projektbaseret kursus i eksperimental fysik
30 September 2009
Dette arbejde beskriver et videnskabs- og teknologi kursus på det nye universitet i Lissabon (Portugal) og dets udvikling i retning af et blandet læringsformat og et konstruktivistisk instruktions design baseret på fælles projekter. Kernen i vores arbejde var at identificere kritiske punkter og anbefalinger vedrørende brugen af e-learning og projekt-baseret læring på et anvendt optikkursus, hvor laboratorie-aktiviteter er en relevant del af pensum.
Asynkrone og synkrone e-learningsværktøjer og strategier blev vedtaget i 2004 (interaktive læreenheder, tests til selvevaluering og online sessioner til problemløsning i fællesskab)og senere hen i 2007, reorganiserede vi hele kurset omkring virkelige problemløsninger i samarbejde, som sigtede imod en konstruktivistisk undervisnings-lærings model.
Generelt blev samarbejdsprojekterne positivt bedømt af de studerende, som satte pris på at opleve en real-life ”F&U” situation og som sagde at det forbedrer tilegnelse af viden. Undervisere bemærkede, at denne undervisningsmetode fremmer større deltagelse og en mere proaktiv holdning. Desuden blev det bekræftet, at godt udviklede e-learningsværktøjer og aktiviteter er nyttige i at støtte egen læring, en forudsætning for en kreativ indfaldsvinkel til laboratorieaktiviteter og projekter. Synkroniske online sessioner til problemløsning var meget værdsatte fordi de muliggør deling af software og immersiv fjernkommunikation. Tværtimod opnåede web-fora ikke de forventede resultater.
Vores konklusion er, at e-learning og eksperimentelle samarbejdsaktiviteter med held kan kombineres for at skabe en meningsfuld læring, selvom det er krævende med hensyn til arbejde og tid. Samarbejdsprojekter og rige læringsmiljøer er to centrale elementer i konstruktivistiske undervisningsdesign og hjælper de studerende med at udvikle en proaktiv holdning til læring, da de er nødt til at beskæftige sig med mange slags ressourcer i stedet for at modtage et lukket sæt informationer, og dette kræver lederevner. Desuden er eleverne nødt til at indføre viden og færdigheder for at gennemføre projektet i en gruppe. Dette indebærer muligheden for at lære sammen med andre i en dynamisk proces, men også behovet for at forklare, dele og eventuelt forsvare særlige tanker indenfor arbejdsgruppen.
Generelt blev samarbejdsprojekterne positivt bedømt af de studerende, som satte pris på at opleve en real-life ”F&U” situation og som sagde at det forbedrer tilegnelse af viden. Undervisere bemærkede, at denne undervisningsmetode fremmer større deltagelse og en mere proaktiv holdning. Desuden blev det bekræftet, at godt udviklede e-learningsværktøjer og aktiviteter er nyttige i at støtte egen læring, en forudsætning for en kreativ indfaldsvinkel til laboratorieaktiviteter og projekter. Synkroniske online sessioner til problemløsning var meget værdsatte fordi de muliggør deling af software og immersiv fjernkommunikation. Tværtimod opnåede web-fora ikke de forventede resultater.
Vores konklusion er, at e-learning og eksperimentelle samarbejdsaktiviteter med held kan kombineres for at skabe en meningsfuld læring, selvom det er krævende med hensyn til arbejde og tid. Samarbejdsprojekter og rige læringsmiljøer er to centrale elementer i konstruktivistiske undervisningsdesign og hjælper de studerende med at udvikle en proaktiv holdning til læring, da de er nødt til at beskæftige sig med mange slags ressourcer i stedet for at modtage et lukket sæt informationer, og dette kræver lederevner. Desuden er eleverne nødt til at indføre viden og færdigheder for at gennemføre projektet i en gruppe. Dette indebærer muligheden for at lære sammen med andre i en dynamisk proces, men også behovet for at forklare, dele og eventuelt forsvare særlige tanker indenfor arbejdsgruppen.
Artikler
Web 2.0 læremiljø: Koncept, implementering, evaluering
30 Juni 2009
Dette bidrag præsenterer og evaluerer et nyt undervisningsmiljø baseret på Web 2.0 applikationer. Vi antager at den teknologiske ændring indført af Web 2.0 har forårsaget en kulturel forandring i form af håndtering af forskellige typer kommunikation, viden og læring. I den første del af artiklen sammenfattes svarene givet af eLearning studerende, som i den institutionelle læring agter at anvende de kreative muligheder, som Web 2.0 tilbyder.
I dette teoretiske overblik indfører vi begreberne eLearning 2.0 og Personlige læremiljøer, sammen med deres vigtigste aspekter som er selvstændighed, kreativitet og networking, og relaterer dem til konstruktivisme og konnektivisme. Kravene og de grundlæggende funktionelle komponenter for udviklingen af vores særlige Web 2.0 læremiljø er afledt fra disse.
Læremiljøet, som vi præsenterer, består af adskillige komponenter (moduler) der er velkendte Web 2.0 applikationer som wikis, weblogs, social bookmarking tjenester og RSS feeds. Afsnittet som beskriver implementeringen af miljøet i et tilfælde på Fachhochschule Darmstadt fokuserer på det specifikke didaktiske bidrag, som særlige læremoduler yder for hele lærearrangementet. Artiklen forklarer wiki platformens didaktiske potentiale mere detaljeret, da den tjener som lærearrangementets (eller undervisningscentrets) integrerende modul.
Vores læremiljø blev afprøvet og evalueret i løbet af ”Social Software” seminaret, som blev holdt på informationsvidenskabs studiekurset på Fachhochschule Darmstadt i 2007/08. En spørgeskemaundersøgelse afslører interessante fakta med hensyn til succesen bag den praktiske gennemførelse af Web 2.0 arrangementet med hensyn til de studerendes motivation og læreresultat. Undersøgelsen blev suppleret med nogle uformaliserede feedback i en afsluttende diskussion. Med disse resultater taget i betragtning tilbyder denne artikel endelig nogle bemærkninger om læremiljøets potentiale i bredere uddannelsesmæssige sammenhænge.
The full text of this article is available in English and Spanish. The Spanish version is made possible our partner, the Organisation of Ibero-American States for Education, Science and Culture (OEI). // El texto integro de este artículo está disponible en inglés y castellano. La versión castellana ha sido posible gracias a nuestro socio, la Organización de Estados Iberoamericanos para la Educación, la Ciencia y la Cultura (OEI).
Læremiljøet, som vi præsenterer, består af adskillige komponenter (moduler) der er velkendte Web 2.0 applikationer som wikis, weblogs, social bookmarking tjenester og RSS feeds. Afsnittet som beskriver implementeringen af miljøet i et tilfælde på Fachhochschule Darmstadt fokuserer på det specifikke didaktiske bidrag, som særlige læremoduler yder for hele lærearrangementet. Artiklen forklarer wiki platformens didaktiske potentiale mere detaljeret, da den tjener som lærearrangementets (eller undervisningscentrets) integrerende modul.
Vores læremiljø blev afprøvet og evalueret i løbet af ”Social Software” seminaret, som blev holdt på informationsvidenskabs studiekurset på Fachhochschule Darmstadt i 2007/08. En spørgeskemaundersøgelse afslører interessante fakta med hensyn til succesen bag den praktiske gennemførelse af Web 2.0 arrangementet med hensyn til de studerendes motivation og læreresultat. Undersøgelsen blev suppleret med nogle uformaliserede feedback i en afsluttende diskussion. Med disse resultater taget i betragtning tilbyder denne artikel endelig nogle bemærkninger om læremiljøets potentiale i bredere uddannelsesmæssige sammenhænge.
The full text of this article is available in English and Spanish. The Spanish version is made possible our partner, the Organisation of Ibero-American States for Education, Science and Culture (OEI). // El texto integro de este artículo está disponible en inglés y castellano. La versión castellana ha sido posible gracias a nuestro socio, la Organización de Estados Iberoamericanos para la Educación, la Ciencia y la Cultura (OEI).
Artikler
Brugerdefineret indhold i et konstruktivistisk læremiljø
20 October 2006
Nye pædagogikker udvikles sammen med den digitale generation, hvilket genspejler samarbejde, indadvendt tænkning, reflektion og gentagelse snarere end konceptet om den lærte lektion. Dog bliver Internettet stadig anset af mange som en bekvem mekanisme til at levere traditionelle materialer on-line.
Medens en “indholdsskub” model ofte er normen, reduceres elevens muligheder for deltagelse ofte til flervalgsspørgsmål eller et lille udvalg af fællesskabsredskaber, som ikke genkender det 21. århundredes skiftende og udfordrende lærekultur. Medens mængden af information til rådighed for individer fortsætter med at stige dramatisk, bliver de færdigheder, som er nødvendige for at få adgang til og behandle den information, hurtigt forældede. Færdigheder så som evnen til at bruge nye teknologier og skabe social kommunikation og vekselvirkning via brugen af en række multimedie redskaber vil definere succesen i fremtiden.
Denne forskning argumenterer, at i on-line fællesskabssammenhæng spiller brugerdannet indhold en vigtig rolle i at definere nye pædagogiske indfaldsvinkler til læring. Hvor de sociale fællesskabs tankekonstruktioner bygger tillid og selvværd, er individer i stand til at påtage sig deres egen læring og udvikle et ejerskab via “fællesskabskub”. Læreprocessen understøttes af udviklingen af evnerne til kritisk og uafhængig tænkning.
Den mest effektive læring sker, når elevernes interesser vækkes og deres vej møder deres behov. Det er nyttigt for elever at være medlem at et fællesskab, hvor de er involveret i dialog, udveksling og samarbejde. Indenfor opnår et lærefællesskab eleverne mere selvsikkerhed og kontrol. Fællesskabet giver dem en følelse af et læreområde, som deler erfaringer om mål, samarbejde og støtte.
Følelsen af fællesskab tjener til at definere en række brugerstyret og ligemandsgeneret indhold med fælles træk.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet i konferencebogen fra m-ICTE 2005: “Recent Research Developments in Learning Technologies” (2005) Editors: A. Méndez-Vilas, B. González-Pereira, J. Mesa González, J.A. Mesa González.
ISBN Vol. II (pp. 448-893): 609-5996-1.A full text of this article is available in PDF format at http://www.elearningeuropa.info/files/media/media11007.pdf
Denne forskning argumenterer, at i on-line fællesskabssammenhæng spiller brugerdannet indhold en vigtig rolle i at definere nye pædagogiske indfaldsvinkler til læring. Hvor de sociale fællesskabs tankekonstruktioner bygger tillid og selvværd, er individer i stand til at påtage sig deres egen læring og udvikle et ejerskab via “fællesskabskub”. Læreprocessen understøttes af udviklingen af evnerne til kritisk og uafhængig tænkning.
Den mest effektive læring sker, når elevernes interesser vækkes og deres vej møder deres behov. Det er nyttigt for elever at være medlem at et fællesskab, hvor de er involveret i dialog, udveksling og samarbejde. Indenfor opnår et lærefællesskab eleverne mere selvsikkerhed og kontrol. Fællesskabet giver dem en følelse af et læreområde, som deler erfaringer om mål, samarbejde og støtte.
Følelsen af fællesskab tjener til at definere en række brugerstyret og ligemandsgeneret indhold med fælles træk.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet i konferencebogen fra m-ICTE 2005: “Recent Research Developments in Learning Technologies” (2005) Editors: A. Méndez-Vilas, B. González-Pereira, J. Mesa González, J.A. Mesa González.
ISBN Vol. II (pp. 448-893): 609-5996-1.A full text of this article is available in PDF format at http://www.elearningeuropa.info/files/media/media11007.pdf