risk groups

Vi har fundet ud af, at man bedst når ud til underviserne med kvalitets e-læringsindhold om onlinesikkerhed i samarbejde med velrenommerede leverandører af lærerundervisning eller via sider, som lærere benytter. Man sikrer derved, at ressourcerne matcher deres behov og garanterer samtidig videnbasens bæredygtighed. Disse konklusioner blev draget af Saferinternet.at, det østrigske EU-finansierede initiativ i forbindelse med Sikkert Internet-programmet for onlinesikkerhed, som, sammen med andre initiativer, tilvejebringer lærerundervisning i onlinesikkerhed.

Vores mål er at definere områder, som er omfattet eller ikke omfattet af programmet, identificere programmets svagheder og styrker, analysere dets effekt og anbefale fokuspunkter til fremtidige stadier. Vi har analyseret indholdet (studiemateriale og e-kursus), som er udarbejdet af projektet, og undervisernes erfaringer samt feedback på kurset. Baseret på disse data, har vi formuleret en række anbefalinger (ud fra synspunkter fra projektet, skoleledelsen, forældrene og regeringen) til næste stadie af initiativet.

Det står klart ud fra vores analyse, at de skoler, som benytter enten teknologisk intervention (f.eks. filtrering) eller politikudarbejdelse, generelt klarer sig bedre end dem, som kræver langvarig ressourceinvestering (som oplæring) eller involvering af hele skolen (som forældreuddannelse og fællesskabsforståelse). Monitorering og rapportering præsterer heller ikke godt. Det er interessant at bemærke, at selv med næsten det dobbelte antal deltagende skoler, forbliver de stærkest og svagest præsterende skoler næsten konstant i hele 2010 og 2011, med kun en svag forbedring.

Analyseværktøjet, som blev benyttet til at indsamle disse data benyttes nu i pilotprojekter i USA og Australia. Når det anvendes fuldt ud i disse lande, vil vi for første gang få adgang til detaljerede analyser om international præstation på området. Det medfører nogle spændende muligheder for at forstå, på internationalt plan, hvordan skoler involverer sig i onlinesikkerhed og sørger for beskyttelse af deres elever, personale og bredere fællesskab.

En tilbagevendende metafor handler om ”den mørke side” af internettet, som beror på gamle og moderne myter om det gode og det onde. Vi argumenterer for, at der er opstået et videnskel mellem voksne og unge, hvad angår brug af digitale teknologier. De digitale indfødte er i stand til at ændre magtbalancen i samfundet: Dette truer status quo og har derfor skabt moralsk panik.

De centrale områder, der er bekymring om er: cybermobning, game-playing, brug af sociale netværk, seksuelle tilnærmelser og vanedannede adfærd. Selvom disse områder udgør en reel risiko, har vi bemærket, at unge modererer deres egen adfærd, efterhånden som de opbygger en forståelse af mulighederne, som de nye teknologier tilbyder. Vi bør ikke forsøge at løse disse problemer ved at prøve at kontrollere digitale teknologier, men derimod undervise voksne og børn i, hvad der er muligt og passende online, så de kan vælge at blive ansvarlige, digitale borgere i det 21. århundrede.