Internetsikkerhed og uddannelse
Hurtigheden, hvormed børn og unge får adgang til online, konvergente, mobile og netværkstilsluttede medier er uden fortilfælde i den teknologiske innovations historie. Hovedfokus i forskningen i e-sikkerhed er på to områder: beskyttelse af information både strategisk og finansiel og beskyttelse af personer, især børn og unge. Disse to problemstillinger overlapper hinanden, men det er sidstnævnte, denne specialudgave tager fat på.
Fokussen på e-sikkerhed er kommet i tide, da den giver genlyd i den stadig mere intense debat i offentligheden om internetsikkerhed, især for børn og unge, hvis hverdag mere og mere tilbringes i cyberspace eller i virtuelle verdener. EU’s program for et sikrere internet har øget bevidstheden, bekæmpet ulovligt indhold og involveret civilsamfundet i problemstillinger vedrørende børns onlinesikkerhed. Programmet har desuden oprettet en solid database med information relateret til unges brug af nye teknologier. Programmet har også etableret et netværk af Sikkert Internet-centre, findes nu i 30 EU-lande, som omfatter videncenter og hjælpetjeneste, og i de fleste lande også hotlines, hvor man kan anmelde ulovligt onlineindhold. En række Sikkert Internet-centre har bidraget til denne udgave af eLearning Papers med deres egne erfaringer med fremme af onlinesikkerhed gennem uddannelse.
Digital forståelse og færdigheder er altafgørende for sikker brug af internettet. Man har fundet frem til visse kompetencer, der anses som nødvendige færdigheder, børn og unge bør have for at være i stand til at kontrollere deres egen sikkerhed online. Disse færdigheder omfatter: evne til at være kritisk i brugen af nye medier (herunder evne til at få adgang til kilder), forstå, hvordan man præsenterer sig selv online, hvad angår beskyttelse af personlige oplysninger, identitet og omdømmehåndtering samt at tilegne sig en ansvarlig og etisk onlineadfærd.
Mens der er enighed om, at risiciene er presserende, er indlægning af cybersikkerhed i pensum en ny praksis, i bedste fald. Der er stadig brug for mere information om selve risicienes karakter og for en mere fyldestgørende forståelse af dem, hvilket kan opnås ved a besvare spørgsmål som: Hvilke risici er forbundet med at arbejde med digitale medier? Svarer online-risici til offline-risici? Hvor ligger potentialet til at reducere skadevoldende indhold for børn og unge? Og, har man færdighederne derhjemme, i skolen eller i samfundet til effektivt at beskytte eleverne?
Risiko kan ses som en serie af indbyrdes forbundne elementer: fare, risiko og skade. For eksempel har brug af sociale netværk til ”grooming”, dvs. at indlede venskab med et barn med seksuelle formål for øje (fare), en relativt lav sandsynlighed (risiko), men kan skade et barn i stort omfang. Brug af ulovlige sider til download af musik (fare) har en høj sandsynlighed for forekomst blandt unge, men den potentielle skade, selvom den er reel, er ikke livsændrende, medmindre den britiske anti-pirat organisation FAST (Federation Against Software Theft) anlægger sag med succes. Da vi står overfor et bredt antal variabler, som har indvirkning på risiciene, er der brug for scenarier med bedste praksisser og dybdegående diskussioner om, hvordan elever kan opmuntres til at engagere sig i sikker brug af internettet.
En uddannelsesmæssig tilgang til cybersikkerhed indebærer, at vi øger elevernes bevidsthed om risici ved og konsekvenser af deres internetpraksisser. En sådan tilgang bør tilvejebringe en platform, som lærer eleverne at genkende og undgå reelle risici, som cybermobning, identitetstyveri og seksuel chikane, og samtidig informere dem om eksisterende risikoforebyggende ressourcer som Online Police. Desuden skal en sådan tilgang medtage andre ansvarlige aktører som forældre og omsorgspersoner, ekspertorganer (som uddannelsesministeriet) og selve ”branchen”.
Selvom denne udgave af e-læring må fokusere på de negative sider af digitale teknologier og adfærd, negerer vi på ingen måde fordelene ved teknologi i elevers hverdag, både unge og ældre elever. En stor spørgeundersøgelse foretaget af EU Kids Online (2010) konstaterede, at bedre muligheder via online miljøer nødvendigvis vil resultere i øget risiko, men nøjes man med at mindske risiciene, betyder det sandsynligvis, at børns muligheder indskrænkes. At give internetbrugere de essentielle færdigheder, så de er i stand til at tage informerede beslutninger i deres onlineaktivitet, er en vigtig uddannelsesmæssig proces for at kunne styre risiciene og stadig give plads til udvikling og eksperimenteren online.
