Indlæring

Harvard Business Review (HBR), et tidsskrift berømt på internationalt plan og som anses for at være et referencepunkt når det drejer sig om at studere forretningssammenhænge, fremhæver seks successive faser i udviklingen af ledelsesteorier over de sidste årtier ¹:

• Videnskabelig ledelse (~1922 til ~1932)
• Regeringsregulering (~1932 til ~1946)
• Marketing og variation (~1946 til ~ 1960)
• Strategi og samfundsændringer (~1960 til ~ 1972)
• Konkurrencepræget udfordring og restrukturering (~ 1972 til ~ 1988)
• Globalisering og viden (~1988 til ~ ?)

Derfor, hvis vi er enige om at viden på nuværende tidspunkt er den drivende kraft bag nationaløkonomier, så er brændstoffet læring. Dette er grunden til at livslang læring er dette århundredes store udfordring både for individer såvel som for organisationer (organisationer som lærer).

Ikke desto mindre mangler det sidste led i værdikæden – data-information-viden-læring – som er hvad i realiteten frembringer rigdom (hvadenten på personligt eller organisations plan). Dette led er skabelsen af mening ².

Således får viden nye bibetydninger: den er polysemisk, styret af ikke fragmentariske regler, subjektivt bygget fremfor objektivt virkeliggjort og dens konkurrencedygtighed ligger i den stiltiende samling af viden, som er resultatet af erfaring. Ledelsen af viden er umærkelig fra personerne som skaber, beriger, udbreder og giver den yderligere værdi på basis af anvendeligheden af viden.

Læring undergår således en markeret transformering. Med hensyn til mennesker kan den nye type læring ske i en hvilken som helst alder, et hvilket som helst sted og i et hvilket som helst tidsrum. Med hensyn til det organisationsmæssige felt, vælger strategisk ledelse de såkaldte "biologiske" virksomheder, det vil sige virksomheder som lærer ved at udvikle og tilpasse sig (modsat "mekaniske" organisationer som kun fortsætter med at gentage handlinger, som de har foretaget i fortiden). I denne nye forretningsmodel er sjælen bag kohæsion, værdien af social kapital, samarbejdsnetværk, forhold baseret på tillid og drivende fællesskab det grundlæggende springbræt for udvikling. I denne nye læring, hvadenten den foregår på individuelt- eller organisationsniveau, besidder den enkelte person igen den centrale rolle.

I denne sammenhæng er det vigtigste emne, som bliver studeret og diskuteret i dette nye århundrede, ledelse af personer og fællesskab.

I realiteten består organisationer af "sentipensante" ³ individer, som lever i fællesskaber af formål og mening, da dette er det sande og principielle springbræt til værdiskabelse, frembringelse af rigdom og nationers fremskridt: vi omdanner kun til viden den information, som vi kan integrere ind i overensstemmende skabeloner, og vi lærer i virkeligheden kun det der giver mening.

Den intellektuelle kapital ⁴, som opstår som en drivende kraft bag nutidens økonomier, er derfor resultatet af en klog kombination af menneskelig og strukturel kapital, som er i stand til at fremme og skabe værdier for organisationer. Den nye kæde af værdinetværk, som er den principielle kilde til rigdom og konkurrencedygtighed, er, på den ene side, baseret på menneskets viden og færdigheder, og på den anden, på organisationernes effektivitet til at indarbejde disse uhåndgribelige ressourcer for således at forny og udmærke dem selv fra konkurrenten.

Derfor burde det ikke være en overraskelse at regeringen i Singapore, som er det førende land på verdensplan i standardiseret videntests fremmet af internationale organisationer, strukturerer dens nye udviklingsstrategi omkring fire grundlæggende sider af læring ⁵:

• Viden kapital: undervisningsprogrammet skal reduceres en 20% for således at give eleverne lov til at udforske det at løse komplekse og tværfaglige problemer.
• Fantasi kapital: består af at promovere nye økosystemer, som er "venner" med innovation og entrepenørskab.
• Følelsesmæssig kapital: med det formål at skabe forhold med følelsesmæssig stabilitet og ro, som er i stand til at bibeholde de bedste internationale hold og kapitaler.
• Social kapital: orienteret mod beskæftigelse, som kan opretholdes, og en fortættelse af grundlæggende fællesskabsnetværk.

Vi oplever en ny æra, som er kompleks samtidig med at den er udfordrende. Og denne nye æra bliver slynget fremad af teknologien, som det har været tilfældet for i det mindste de sidste 250 år.

Carlota Pérez taler på en tiltalende måde om den lektion, som vi burde lære fra "historiske regelmæssigheder" ⁶. Baseret på hendes forskning i den teknologiske revolution, som har fundet sted i løbet af de sidste 250 år, afslører denne forfatter, at den nye økonomiske æra er blevet slynget fremad i vigtige teknologiske skridt, som manifesterer sig selv på to måder:

1. Tilsynekomsten af magtfulde klynger af nye produkter og servicer såvel som nye infrastruktur netværk.
2. Konsolideringen af nye teknoøkonomiske paradigmer karakteriseret af: et stort virkefelt af nye generiske teknologier, nye organisations principper, forskellige forretningsmodeller og infrastruktur, som har muliggjort lavere omkostninger (anstiftere af kvantificerende spring i højere produktivitet).

I henhold til Carlota Pérez er menneskeheden nu ved et "vendepunkt" i den seneste teknologiske revolution. Grundlæggelsesperioden af ICT (Information and Communication Technologies), som har fundet sted de sidste 30 år – med dens resultater af "kreativ ødelæggelse" og generalisering af et nyt socialt paradigme, informations- og videnssamfundet – kunne blive efterfulgt af en periode med implementering og fremgang af det fulde potentiale af det nye triumferende paradigme. I henhold til forskerens analyse, er den mellemliggende periode, som vi lever i – "vendepunktet" – markeret af ustabilitet, usikkerhed, afslutning af bobler af spekulation og institutionspræget reorganisering.

Hvis denne tolkning viser sig at være sand, vil vore "ærværdige" institutioner – så som skoler, universiteter, regeringer og firmaer – på nuværende tidspunkt være genstand for den presserende udfordring i at finde strukturel tilpasning og forbedring.

Skabelsen af nyhed indenfor viden og læring afhænger af hvor godt mennesket formår at innovere, regere, arbejde, kommunikere og skabe værdier via de nye teknologier.

I vore dage er e-Learning og b-Learning magtfulde redskaber til at fremme værdien af individer og til at fremskynde læring og innovation indenfor organisationer. Ny viden og ny læring, som er stærkt promoveret af nye kommunikationsteknologier, er det garnnøgle, som vil gøre det muligt for os at dukke uskadte frem fra den svimlende forandring, som venter os.

Derfor, snarere end segmenterede visioner af problemet antydet af denne eller den anden teknologi, hvad der dukker frem er den store udfordring som ligger i at omvurdere alt læring i henhold til et andet paradigme, sagt med andre ord, at tænke med henblik på Ny læring.

Vi har lært fra den græske mytologi, at det var takket været Ariadnes garnnøgle, at Theseus, efter at have dræbt Minotaurus, var i stand til at finde vej ud af labyrinten og redde andre, som var faret vild i den.

I dag, som i fortiden, kan Ariadnes garnnøgle redde os.

Roberto Carneiro
Universidade Católica Portuguesa
Der er opstået en proces, hvor alt læring tages op til fornyet overvejelse i henhold til et anderledes paradigme, hvilket frembringer en ny form for læring, som kan ske i en hvilken som helst alder, et hvilket som helst sted og i et hvilket som helst tidsrum. I denne artikel forklarer Roberto Carneiro usikkerheden som opstår fra denne overgang, specielt bruget af nye teknologier til at skabe viden samt hvordan lærings- og uddannelses processer, baseret på konstant fornyelse via nye teknologiske redskaber, er nøglen til overlevelse.

1. “75 Years of Management - Ideas and Practice 1992-1997”, Harvard Business Review, Harvard Business School Publishing Corporation, Boston, 1997.
2. Carneiro, R., “La educación, el aprendizaje y el sentido”, i Encuentro Sentidos de la Educación – Cultivar la Humanidad, OREALC/UNESCO, Santiago, Chile, 2005.
3. Ord opfundet af Eduardo Galeano i The Book of Embraces (1989) for at definere en måde at reflektere hvad der forbinder følelser og tænkning, intuition og virkelighed.
4. Stewart, T., Capital Intelectual: A Nova Riqueza das Organizações, Ed. Sílabo, Lissabon, 1999.
5. Carneiro, R., “Informação, Conhecimento e Pessoas”, i Caixa em Revista, CGD, Lissabon, 2005, s. 26-29.
6. Pérez, C., Technological Revolutions and Financial Capital: The Dynamics of Bubbles and Golden Ages. Edward Elgar, Cheltenham, 2002.