Skole
Forståelse af indlæringsområdet
Dernæst undersøger vi denne models gyldighed ved at anvende beviser fra adskillige nationale forskningsprojekter, som alle anvendte et blandet metodedesign og indsamlede kvalitative og kvantitative data via fokusgrupper, interviews, spørgeundersøgelser og nationale data om de studerendes præstationer. Dataene rapporteret her kommer fra case study rapporter og inkluderer både klasseværelseobservationer såvel som første hånds kommentarer fra undervisere, ledere og studerende. Vi tager disse data og denne model i betragtning for at forstå hvordan digitale teknologier kan anvendes effektivt i undervisning.
I den traditionelle undervisningsmodel blev designet af indlæringsområdet hovedsageligt kontrolleret af undervisningsinstitutionen og underviseren. Undervisere og undervisningsinstitutioner kan stadig få indflydelse på det personlige indlæringsområdes fysiske karakteristika, men områdets Design og anvendelsen af teknologi kontrolleres af de studerende. For at skabe en effektiv indlæring er det nødvendigt at forstå den personlige indlærings forskellige områder og imødekomme de studerendes indtryk og måden de opfører sig på.
Inklusiv uddannelse: at hjælpe undervisere til at vælge IKT ressourcer og anvende dem effektivt
Resultaterne af spørgeskemaet om ”læreres synspunkt på nye teknologier og inklusion” foreslået af ITD-CNR og givet til cirka 300 italienske lærere viser, at størstedelen af dem (75%) erkender, at IKT redskaber og ressourcer kan have et stort potentiale til at fremme og aktualisere inklusive praktikker i skoler. Til trods for det, erklærede de næsten alle, at de stadig har behov for specifik information om og vejledning til, hvordan de vælger og anvender de korrekte IKT produkter til disse formål.
To pilot forskningsprojekter som tager fat på disse behov præsenteres i denne afhandling. Det ene er designet til at give lærere komplet og effektiv information om tilgængeligheden til undervisningssoftware. Det andet er indstillet mod udbredelsen af ekspertviden og god praktik til at støtte skabelsen, delingen og genbruget af ”inklusive” pædagogiske planer. Sådanne projekter har affødt to specifikke online ydelser, som respektive tilbyder information om tilgængeligheden til undervisnings multimedieprodukter og bringer god praktik i skoleinklusion ud i lyset.
Faktisk er den grundlæggende ide at inklusionsprocessen kan affødes via nye teknologiske værktøjer, men til gengæld kræver det ændringer og modifikationer i undervisningssammenhæng, indfaldsvinkler, strukturer og strategier.
eTwinning - En ny vej for europæiske skoler
Én af eTwinnings enestående kvaliteter ligger i eksistensen af meget aktive support tjenester både på nationalt og europæisk niveau, som tilbydes af “National Support Service (NSS)” og ”Central Support Service (CSS)”, såvel som et antal indbyggede incitamenter til undervisere i form af kvalitetsetiketter.
Det professionelle udviklingsprogram for de som er involveret i eTwinning inkluderer workshops både på europæisk og nationalt niveau, hvilket tilbyder en platform til udveksling af information blandt undervisere samt medvirker til at god praksis vokser.
Grunden til at denne aktion har så stor succes er portalen www.eTwinning.net, en yderst sofistikeret kommunikationsplatform på 20 sprog, som tilbyder et bredt udbud af redskaber til undervisere.
Har eTwinning haft succes? Svaret må være ja når man læser statistikkerne i forbindelse med en række skoler og registrerede undervisere. Underviserne mener, at det er en let, ikke bureaukratisk måde sammen at arbejde på projekter på en yderst udviklet on-line platform.
e-Learning i Bulgarien – det nyeste nye
I de sidste år før Bulgarien blev medlem af den Europæiske Union blev forholdene for at involvere og effektivt anvende e-Learning i forskellige uddannelsesinstitutioner signifikant forbedret. De grundlæggende faktorer, som havde en positiv indflydelse på forbedringen af e-uddannelses indekset i Bulgarien, kan resumeres på følgende måde: deltagelsen af uddannelses- og forskningsinstitutioner i mange internationale projekter; regeringspolitikken; initiativer taget af universiteter samt uddannelses- og forskningsinstitutioner; velkvalificerede eksperter indenfor informations- og kommunikationsteknologier, didaktik, psykologi og andre områder som entusiastisk tilføjer værdi til udviklingen og udbredelsen af e-learning indhold.
Desværre er der problemer som f.eks. manglen på tilstrækkeligt e-Learning indhold, specielt på de humanistiske områder; utilstrækkelig forberedelse og mangel på at være parat til at anvende e-Learning teknologier fra universitetsforelæsernes og lærernes side; mangel på et styrende system i skoler og på nogle universiteter til at stimulere skole- og universitetslærere til at udvikle og anvende e-Learning indhold.
For at overkomme ovennævnte problemer er det i vores mening nødvendigt at godkende et styrende system til at stimulere, udvikle og anvende e-Learning indhold på alle undervisningsniveauer; god praksis skal udbredes; open-source (åben kilde) software og e-learning miljøer med bulgarske sproggrænseflader bør populariseres; fælles forskning, som angår e-Learnings teknologiske- og didaktiske problemer, skal foretages i større skala; og flere universiteter bør tilbyde cand. mag. programmer i e-Learning uddannelse.
Observering af e-Learning fænomenet: Skoleundervisnings tilfældet. Analyse af den forvandlende fornyelse af e-Learning
Offentligheden brugte en stor del penge i form af statstilskud til udviklingen af endelige produkter eller støtte til pilotprodukter (hovedsageligt indirekte styret) både på nationalt såvel som europæisk niveau. Ikke desto mindre, på trods af at der ikke er foretaget veldokumenterede undersøgelser om resultaterne med hensyn til kvaliteten og effektiviteten af undervisningen, lader det til at disse mål indholds-anvendelser kun er blevet brugt marginalt i skolepensum. I mellemtiden er ændringerne i digitalt indholds (forretnings) modeller, som fremkaldes af den konstante forstærkning af Internet baserede tjenester, som revolutionerer indholds-tjenesternes marked, med til yderligere at underminere den traditionelle paradigme om at viden skal opbygges i skolen (fra en ligefrem ”skub” model til en blandet ”skub-træk-skub” model). Dette betyder at tilgængeligheden til hardware (infrastruktur) og den (nogle gange) overflod af tekstbog lignende digitalt indhold (den forkerte antagelse af “nye” tekstbøger i den elektroniske æra) ikke lader til at være tilstrækkelig til at tilfredsstille avancerede, berigede og nyskabende læreerfaringer, og på denne måde bliver ethvert udbytte af investeringerne marginaliseret.
Vi har herved overvejet tre strategiske udviklingsdimensioner: den forbundet med de beslutningstagende processer (skoleledelse), den forbundet med tilgængelighedsniveauet i forbindelse med at opnå en standardkvalitet og til sidst de halvt-vindende områder af professional lærerudvikling som opstår og indholds værdikæden (viden) som den skærer igennem den traditionelle opdeling mellem “skaberen” og “forbrugeren” af viden.
E-learning Nordic 2006. Effekten af it i uddannelsessektoren
IT har en positiv effekt på skolen
Resultaterne af E-learning Nordic 2006 viser, at elever, lærere og forældre vurderer, at it har en positiv effekt på skolens overordnede mål – at forbedre elevernes læring. Lærerne oplever særligt en effekt af it på elevernes faglige præstationer. At lære grundlæggende færdigheder, såsom læsning og skrivning, er et andet område, hvor der opleves en positiv effekt af it.
Undersøgelsen viser videre at lærere, forældre og elever oplever en positiv effekt af it i forhold til lærings- og undervisningssituationen. Dette blandt andet i form af at eleverne udviser større engagement, arbejder mere på deres egen måde og er mere kreative. Nogle forventede dog, at it ville revolutionere undervisnings- og læringsprocesserne på skolerne, og ud fra denne synsvinkel må den effekt som undersøgelsen viser siges at være mere begrænset; Lærerne er mest fokuserede på at anvende it til at understøtte det faglige indhold.
I forhold til at forbedre videndelingen, kommunikationen og skole-hjem samarbejdet med it viser undersøgelsen, at forudsætningerne er til stede og it anvendes rent faktisk til dette på mange skoler. Den positive effekt heraf er dog endnu kun moderat. Det vurderes af Rambøll Management, at der er behov for mere tid til at modne denne brug før de positive effekter kan høstes.
Sammenlignet med de andre lande i undersøgelsen er Danmark godt med i forhold til anvendelsen af it og at høste de positive effekter. Særligt i forhold til udbredelsen og anvendelsen af hjemmesider for skoler og intranets/ læringsplatforme er Danmark helt i front.
Behov for klare krav om at it's potentiale udnyttes
Undersøgelsens resultater viser videre, at anvendelsen og effekten af it ofte stadig er tilfældig. Det fulde potentiale af it som værktøj til at sikre bedre skoler udnyttes ikke fuldt ud på mange skoler. Det er Rambøll Managements vurdering at hvis den fulde effekt af it skal opnås er det nødvendigt at skoleejere og skoleledere er mere professionelle i den organisatoriske implementering af it. Skoleledelsen må ikke outsource de strategiske it-mål til mellemledere og ildsjæle. De skoleledere, der høster effekten af it har forstået, at implementeringen af it er centralt for den strategiske udvikling af skolen og stiller klare mål og krav for anvendelsen af it for at opnå kvalitetsudvikling i skolen.
Med disse resultater er det centralt at diskussionen om it i skolen ikke længere handler om 'it for it's egen skyld'. Fokus må sættes på skolens mål om bedre læring og et krav om at it's potentiale til at opnå disse mål udnyttes
Baggrund
De nordiske lande er kendt for at have en global førerposition, når det handler om anvendelsen af it i uddannelsessektoren. De fleste undersøgelser indenfor it i uddannelsessektoren har dog været koncentreret om kvantitative statusopgørelser for it-infrastrukturen på vores skoler og antallet af lærere, der er uddannet i brugen af it. Der har manglet målbare resultater, som viser den overordnede effekt af it i uddannelsessektoren:
- Lærer elever mere og bedre med it?
- Er nye undervisningsmetoder taget i brug?
- Er skole-hjem samarbejdet forbedret med it?
Kort om studiet
E-learning Nordic 2006 er et studie designet og gennemført i et samarbejde mellem Utbildningsstyrelsen i Finland, Myndigheten för Skolutveckling i Sverige, Kunnskapsdepartementet i Norge, Undervisningsministeriet i Danmark og Rambøll Management. Rambøll Management er ansvarlig for den praktiske udførelse af undersøgelsen.
I E-learning Nordic 2006 er centrale aktører i uddannelsessektoren er blevet spurgt om effekten af it med afsæt i deres erfaringer. Således viser resultaterne af E-learning Nordic 2006 den oplevede effekt af it.
Authors:
- Ella Kiesa from the Finnish National Board of Education,
- Peter Karlberg from the Swedish National Agency for School Improvement,
- Øystein Johannesen from the Norwegian Ministry of Education and Research,
- Lilla Voss from the Danish Ministry of Education, and
- Sanya Pedersen at Ramboll Management.