microlearning
Katalog
The cost- and time-effectiveness of online learning: providing a perspective on Microlearning and the differences between academic and corporate views
18 Juli 2012
This paper aims to provide a researched starting point for a new synthesis of time aspects of e-learning in general, and microlearning in particular.
Katalog
MINE - Research Studio "MicroLearning and Information Environments"
14 Juli 2011
The Studio MicroLearning & Information Environments works on innovative systems that support efficient and effective learning. Learning and know how acquirement shall be adequate for everyday use and have a lasting effect. The focus is on the development of integrated microlearning, which offers a measurable improvement of the learning efficiency and know how output for persons and organizations through technologically.
Artikler
Mikrolæring: en strategi for løbende professionel udvikling
21 September 2010
I denne artikel introducerer vi mikrolæring i online-fællesskaber som en læringstilgang, der er udløst af nutidens mønstre for brug af medier og støttet af nye teknologier som for eksempel Web 2.0 og social software.
Vi omtaler mikrolæring som en ”pragmatisk innovation” i livslang læring på grund af dets evne til at støtte fleksibel læring, der nemt kan integreres i hverdagsaktiviteter og således støtte individuelle læringsmål og -behov.
Først klarlægger vi koncepterne mikroindhold og mikrolæring i forbindelse med Web 2.0, social software, e-learning 2.0, personlige læringsmiljøer samt uformel og arbejdsbaseret læring. Vi observerer dets innovative tilgange til livslang læring og reflekterer over de behov nutidens webbrugere har. Vi identificerer dernæst underlæggende principper og skelner mellem to hovedaspekter ved didaktisk udvikling, dvs. (1) udvikling af mikroindhold (2) udvikling af mikrolæringsaktiviteter. Vi går videre med en præsentation af ti nøgletræk, vi har klarlagt for at hjælpe med at skelne mellem mikrolæring og mere traditionelle e-læringsformater, som for eksempel web-baseret undervisning, kaldet macrolæring.
Efter dette overblik belyser vi, hvordan mikrolæring kan bidrage til livslang læring ved at slå bro over skelet mellem formel og uformel læring og præsenterer i den forbindelse et casestudie af et mikrolæringsscenarie. Vi argumenterer for, at mikroindhold og mikrolæring, støttet af Web 2.0 tilvejebringer en levedygtig løsning på de hektiske og multitask-orienterede mønstre i forbindelse med læring og arbejde i dag. Mikrolæring sammen med formel læring og desuden inkorporeret i online-fællesskaber har potentialet til at støttet løbende faglig udvikling.
Først klarlægger vi koncepterne mikroindhold og mikrolæring i forbindelse med Web 2.0, social software, e-learning 2.0, personlige læringsmiljøer samt uformel og arbejdsbaseret læring. Vi observerer dets innovative tilgange til livslang læring og reflekterer over de behov nutidens webbrugere har. Vi identificerer dernæst underlæggende principper og skelner mellem to hovedaspekter ved didaktisk udvikling, dvs. (1) udvikling af mikroindhold (2) udvikling af mikrolæringsaktiviteter. Vi går videre med en præsentation af ti nøgletræk, vi har klarlagt for at hjælpe med at skelne mellem mikrolæring og mere traditionelle e-læringsformater, som for eksempel web-baseret undervisning, kaldet macrolæring.
Efter dette overblik belyser vi, hvordan mikrolæring kan bidrage til livslang læring ved at slå bro over skelet mellem formel og uformel læring og præsenterer i den forbindelse et casestudie af et mikrolæringsscenarie. Vi argumenterer for, at mikroindhold og mikrolæring, støttet af Web 2.0 tilvejebringer en levedygtig løsning på de hektiske og multitask-orienterede mønstre i forbindelse med læring og arbejde i dag. Mikrolæring sammen med formel læring og desuden inkorporeret i online-fællesskaber har potentialet til at støttet løbende faglig udvikling.
Artikler
Omridset af en Microlearning dagsorden
30 September 2009
I denne artikel kortlægger vi de skiftende, men i sidste ende konvergerende betydninger af ordet ”microlearning”, som de er opstået og udviklet i løbet af de sidste år. Vi undersøger hvordan begrebet arbejder for at organisere og bestille et sæt pædagogiske og teknologiske fænomener og begreber på nye og interessante måder.
Begyndende med forskellige definitioner af begrebet præsenterer vi en kort gennemgang af forskningen og de uformelle litteraturer, som hurtigt har udviklet sig omkring det. Vi er fortalere for at tale om microlearning i form af særlige øjeblikke eller læringsepisoder, mens vi beskæftiger os med specifikke opgaver eller indhold og engagerer os i små men bevidste skridt.
På grundlag af denne oversigt, udvikler vi tesen, at ”microlearning dagsordenen” – som en eksplicit emfase på minuttet og specielt indenfor undervisning, læring og teknologi – præsenterer værdifulde lektioner til forskning i teknologi og medier i undervisningen generelt. Vi afslører at microlearning ikke blot er én indfaldsvinkel blandt mange andre, men i stedet et perspektiv, der anvendes til mange aspekter af uddannelse, som noget der foregår hele tiden, lige meget om der er et eksplicit fokus for forskning og teknologisk udvikling eller ej. Således viser vi, at de erfaringer opnået gennem microlearning har en generaliseret anvendelse på medie og teknologi studiet i undervisning i den bredest mulige forstand.
Vi konkluderer ved at overveje nogle erfaringer, der kan drages af de sidste drøftelser om microlearning. Disse fokuserer på de studerendes begrænsninger og frihedsrettigheder og også på undervisernes pædagogiske ansvar. Den endnu usikre og polyvokale karakter af samtalerne om microlearning er en god ting og vi mener den bør plejes og fremmes.
Oprindeligt udgivet i: Hug, Theo (Ed.) (2007): Didactics of Microlearning. Concepts, Discourses and Examples. Münster et al: Waxmann, pp. 15-21 (cf. http://waxmann.com/kat/1869.html). Med tilladelse fra Waxmann corporation.
På grundlag af denne oversigt, udvikler vi tesen, at ”microlearning dagsordenen” – som en eksplicit emfase på minuttet og specielt indenfor undervisning, læring og teknologi – præsenterer værdifulde lektioner til forskning i teknologi og medier i undervisningen generelt. Vi afslører at microlearning ikke blot er én indfaldsvinkel blandt mange andre, men i stedet et perspektiv, der anvendes til mange aspekter af uddannelse, som noget der foregår hele tiden, lige meget om der er et eksplicit fokus for forskning og teknologisk udvikling eller ej. Således viser vi, at de erfaringer opnået gennem microlearning har en generaliseret anvendelse på medie og teknologi studiet i undervisning i den bredest mulige forstand.
Vi konkluderer ved at overveje nogle erfaringer, der kan drages af de sidste drøftelser om microlearning. Disse fokuserer på de studerendes begrænsninger og frihedsrettigheder og også på undervisernes pædagogiske ansvar. Den endnu usikre og polyvokale karakter af samtalerne om microlearning er en god ting og vi mener den bør plejes og fremmes.
Oprindeligt udgivet i: Hug, Theo (Ed.) (2007): Didactics of Microlearning. Concepts, Discourses and Examples. Münster et al: Waxmann, pp. 15-21 (cf. http://waxmann.com/kat/1869.html). Med tilladelse fra Waxmann corporation.