Pollen udbreder undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning over hele Europa
- 0 comments
- 43519 Visits
- Rating






I de seneste år har fremskridt inden for IKT ændret den måde, hvorpå vi tænker på naturfagsundervisning i folkeskolen og gymnasiet samt HF. For øjeblikket handler forventningerne om, at skolerne skal sørge for udfordrende miljøer til eleverne ved at lære dem værdifulde IKT-kompetencer, samtidig med at deres lyst til at lære og udforske skal fremelskes.
Dette casestudie ser på aktiviteterne udført af Pollen, et europæisk netværk for fremme af undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning. Pollen pilotprogrammet omfattede arbejde med forskellige lokalsamfund for at udvikle en praktisk tilgang til naturfagsundervisning i folkeskolerne. I projektet spillede IKT en central rolle som støtte til lærere, klasser og projektet som en helhed. Resultatet var en lovende model, som bringer IKT og innovativ pædagogik sammen på måder, der beriger elevernes oplevelse i skolen.
Pollen var et europæisk forsknings- og udviklingsprojekt, der blev støttet af EU-Kommissionens Generaldirektorat for forskning under naturvidenskabs- og samfundsdelen af det sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. Projektet startede i januar 2006 og varede tre et halvt år. Forskningsteamet bestod af en sammenslutning af pædagogiske og naturvidenskabelige organisationer fra tolv europæiske lande og blev lanceret i tolv europæiske byer. Idet netværket repræsenterede alle dele af Europa (nord, syd, øst og vest), behandlede det sine forskningsspørgsmål i et forskelligartet sæt af lokale uddannelsesmæssige sammenhænge.
This item has not yet been commented.



