Uddannelsessystemer og tilhørende forretningsmodeller skal være fleksible nok til at reagere på og overleve skiftende eksterne faktorer. På nuværende tidspunkt står universiteterne over for en stigende efterspørgsel af STEM-kandidater (videnskab, teknologi, teknik og matematik) midt i et faldende antal af studerende og ubehagelige ændringer i nationale støtteordninger.

Det er af afgørende betydning at fastslå ens rolle og placering i innovationssamfundet, ikke kun for konventionelle universiteter (forskningsbaserede) men også for åbne universiteter og universiteter, der bygger fjernundervisning (uddannelsesbaseret). Mens de traditionelle universiteter indleder strategier til at tjene den livslange læring, indser åbne universiteter og fjernundervisningsuniversiteter, at leveringen af kun uddannelse uden innovation og iværksætterånd ebber ud. For at være klar til det næste årti skal disse universiteter søge at skabe merværdi og forny deres institutionelle modeller i overensstemmelse hermed.

Med udgangspunkt i år 2009, som blev proklameret som året for kreativitet og innovation, fortsætter Europa-Kommissionen med at promovere innovation og iværksætterånd blandt dets medlemsstater. I denne artikel vurderes åbne universiteter og (især) fjernundervisningsuniversiteter på deres potentiale for at innovere ud over fleksibel uddannelse og skabe nye måder for akademisk- og kommerciel iværksætterånd, herunder (netbaserede) initiativer for uddannelses- og virksomhedsinkubation. Det er klart at universiteterne ikke kan undvære kreativitet, innovation og iværksætterånd: Disse er motoren (på langt sigt) for velstand, ikke kun for universiteterne men også for virksomhederne, økonomien og samfundet som helhed.