Selv om vi er enige om, at læringsscenarier er ved at ændre form og indre organisation ved hjælp af teknologier, er det tvivlsomt, om et nyt koncept for læring er ved at opstå. Denne artikel er således et forsøg på at analysere, om de utvivlsomt nye sociale udfordringer stimulerer efterspørgslen efter en ny form for læring, og om de eksisterende teorier stadig er gældende for nutidens lærerealiteter. Derfor giver vi et overblik over sociale forandringer, analyserer e-learning 2.0-konceptet og skitserer hvorledes eksisterende teoretiske indfaldsvinkler fanger virkeligheden for læring. Vi har lagt særlig vægt på at analysere nye scenariers natur, som f.eks. en speciel type netbaseret læring (ConnectLearning), baseret på konnektivisme og konstruktivisme og indfaldsvinkler baseret på situeret læring.

Vi konkluderer, at ændringen skal finde sted i læringsscenarierne, idet det krævede teoretiske fundament har været på plads og under diskussion i de sidste to årtier. Netbaseret læring drejer sig ikke om et nyt paradigme eller en grundlæggende ny model for læring, men beskriver snarere, hvordan et samlet koncept (baseret på innoverende ideer og byggeklodser af eksisterende læringsteorier) kan bidrage til at opfylde kravet for ”nye” læringsscenarier, som er selvorganiserede, elevorienterede, situationsbestemte, følelsesmæssige, sociale og kommunikerende.